Kulsyre CO2 sikkerhed
Kulsyre (CO₂) er en tryksat gas, der anvendes bredt i både private og professionelle installationer, herunder fadølsanlæg, danskvandsanlæg, svejsning og tekniske løsninger. Korrekt håndtering og installation er afgørende for sikker drift.

Professionel håndtering og installation
Ved brug af kulsyreflasker anbefales det, at:
- Flasker altid sikres mod væltning
- Flasker opbevares ved under 40 grader
- Ventiler og tilslutninger kontrolleres regelmæssigt
- Der anvendes korrekt regulator og tilbehør
- Ventilhåndtaget bør lukkes når flasken ikke er i brug
Lovgivning og trykforhold
Kulsyreflasker er trykbeholdere og er underlagt gældende regler for trykbærende udstyr. Flaskerne skal håndteres i overensstemmelse med relevante sikkerhedsstandarder og må ikke udsættes for unødig belastning eller høje temperaturer.
Ved transport og opbevaring skal gældende regler for trykflasker følges.
Sikker opbevaring
Kulsyre bør opbevares i et ventileret område. Da CO₂ er en tung gas, kan den samle sig i lavtliggende områder ved større udslip. Derfor er god ventilation vigtig – især i tekniske rum og ved erhvervsinstallationer.