Hvorfor mister sodavand sin kulsyre?

Kulsyren forsvinder, når trykket i flasken falder efter åbning.

Når en sodavandsflaske åbnes, slipper CO₂ gradvist ud af væsken. Over tid vil der derfor blive færre bobler, og drikken mister sin brus. Sodavanden eller øllet bliver fladt. Jo varmere der er ved serveringen jo hurtigere mistes kulsyren.

Vidste du at

CO₂-molekyler er hele tiden i bevægelse i en sodavand og søger konstant ud af væsken – det er kun trykket fra luft og gas over væsken der holder dem nede. Åbner du flasken, falder trykket, og molekylerne stikker af. En sodavand 'ønsker' hele tiden at blive flad; proppen er det eneste der holder den tilbage.